Pyntekål - Brassica oleander
Salgsperiode
| J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
Gartneriet Toftly sælger pyntekål fra medio juni til og med december. Det største salg ligger i september og oktober måned.
Salgsemballage
Pyntekål fra Gartneriet Toftly leveres i (vol. 11) potter med påtrykt
stregkode og pasningsinfo på engelsk og dansk (se tekst).
Hovedparten pakkes i Toftlys specielt fremstillede kraftige vakuumbakke med 15
stk. pr. kasse. Der kan dog leveres i andre emballagetyper afhængig af
dine specielle
ønsker.
Pyntekål leveres ofte i mikskasser med 3 eller 5 forskellige typer pr.
kasse.
Specielle produkter
Ønsker man mere intense farver og glans, kan pyntekål behandles
med Toftlys specielle glansolie. Behandlede planter kvitterer med bedre holdbarhed,
især hvis transporttiden er lang.
Til Halloween leveres "Malede kål". Det vil sige kål malet
i forskellige farver, oftest i orange blå og lilla nuancer. Malede pyntekål
leveres i mikskasser med 3 forskellige farver pr. kasse. 5 forskellige farver
pr. kasse leveres også mod en lille merpris pr stk.
I november og december males kål i julens farver rød, grøn,
blå, lilla samt guld, sølv og bronze. Der kan desuden dekoreres
med glitter i guld, sølv og bronze.
Beskrivelse
Pyntekål er en etårig udplantningsplante, der egner sig fortrinligt
til udplantning i krukker, altankasser og bede fra midsommer og langt ind
i efteråret.
Pyntekål skal ikke gødes, men vandes jævnligt. Den tåler
en del frost, og vil derfor stå pænt vinteren igennem.
Bladfarven på pyntekål ændrer sig afhængig af temperaturen.
Lave temperaturer giver en kraftigere bladfarve, derfor dens store popularitet
i efterårssortimentet.
Pyntekål findes i mange varianter, men opdeles normalt i tre hovedgrupper
glat-, kruset- og fligetbladede. Hovedfarverne er hvide, røde, rosa og
lilla.









