Jump to Main Content
  DK   UK  

Erica darleyensis

Salgsperiode


J F M A M J J A S O N D

Salgsperioden for Vårlyng starter i oktober og strækker sig vinteren igennem indtil maj.

Salgsemballage

Vårlyng leveres normalt i 11 cm. potter og salgsplanten har en diameter på 25 cm. og en højde på 18-20 cm.

Specielle produkter

Der leveres ligeledes en stor og meget eksklusiv vare i en 22 cm. potte. Planten har en diameter på 50 cm. og en højde på 40-45 cm. Denne eksklusive vare egner sig godt til store krukker, da en enkelt plante kan fylde krukken og giver en meget høj prydværdi, vinteren igennem.
Vårlyng kan leveres med "farve" ofte en 3 farvemiks i kassen.

Beskrivelse

Erica darleyensis, som på dansk hedder Vårlyng, er en af de bedste og mest hårdføre planter, når det gælder vinterprydhaven, krukkerne på terrassen eller som flot udsmykning ved entredøren. Farverne er rød, (ericafarve), hvid og rosa.
Vårlyng begynder at blomstre i oktober-november, og den vil stå med sine lysende blomster vinteren igennem
Planten tåler hård frost vinteren igennem, dog må den ikke tørre helt ud. Derfor kan det være nødvendigt at vande sin krukke selvom det er vinter.
I forårsmånederne vil den stå i fuldt flor indtil midsommer.
Efter endt blomstring kan planten klippes nænsomt tilbage, hvorefter der dannes nye skud med blomsterknopper, som vil blomstre den efterfølgende vinter. Undlader man at klippe den afblomstrede plante, vokser den videre og vil blive større år efter år.